OPC ( Oligomere Procyanidine)
Kernerne af vindruer, den røde inderhud af jordnødder og barken af et bestemt slags pinietræ er aldersbremser af særlig kvalitet. Med en farveløs substans giver dette og andre planter vores celler en slags rustbeskyttelse.De forhindrer eller trækker unødig oxidation i langdrag- er sammenlignelig med at jern ruster.
Vores krop beskytter sig med meget aktive molekyler for sygdomme- idet de ødelægger udløseren- det er at sammenligne med det forløb, når jern ruster. Disse såkaldte frie radikaler er altså meget nyttige. Mange faktorer formindsker forekomsten af de frie radikaler og ødelæggelsen kommer ud af kontrol. Årsag hertil kan være: falsk ernæring, tobaksrygning, miljøgifte, alkohol og stråling fra tv- apparater og computere. Der opstår en oxidativ stress. For mange aktive molekyler angriber til sidst sunde celler. Disse oxidationer er en af de udløsende årsager til psykisk nedgang og vidt udbredte alderdomslidelser.
Allerede for over 60 år siden, i 1947, opdagede en farmaceut. fra universitetet i Bordeaux at i mange blomster, blade, skaller eller bark forkommer substansen Oligomere Procyanidine – kort OPC. Denne substans blev i 1950 for første gang anvendt therapeutisk ved en karsygdom på et øje med truende blindhed. Siden hen blev der opdaget flere og flere positive virkninger af OPC. 50 års forskning har bekræftet disse resultater. Den foretrukne kilde for therapeutisk anvendelse af OPC er p.g.a. dens kvalitet, druesorten vinis vinifera.
De frie radikale gælder som hovedansvarlig for de graverende ældningsprocesser. Herved handler det om et biprodukt af vores stofskifte. De er, sagt på en enkel måde, voldsomme molekylødelæggere. Da de mangler et elektron, prøver de på radikal vis, at fravriste et elektron fra andre molekyler. Kroppen holder de frie radikaler med enzymer i skak, men er magtesløse over for et overtal. Derfor har vi brug for hjælp udefra: antioxidanter modvirker ødelæggelsen af molekyler idet de afgiver et overskydende elektron for at tilfredsstille de frie radikalers griskhed. Disse stoffer er enzymerne, vitamin C og E, beta – carotin og i særdeleshed OPC.
Det er forbavsende, at det var beskyttelsesfunktionen i bestemte næringsmidler, som startede diskussionen om ældningsprocessen. I dag er vitamin E og C husholdningsbegreber når det drejer sig om at undgå agressive oxidationer. Den virksomste substans, OPC, fandt dog meget ringe opmærksomhed. Man kan påvise OPC i mange planter. Det er en stor fejlvurdering, fordi vi finder ikke den mængde OPC i vores madvarer som har en terapeutisk virkning. Andelen af OPC i rå levnedsmidler bliver for det meste ødelagt ved kogning.
Opdagelsen af den beskyttende virkning af OPC er en milesten i anti – aging – medicinsk forskning.
Radikalfanger af den superlative
I løbet af ganske få minuter bliver denne substans fuldstændigt sluset ind i blodet via munden og mavens slimhinder. På denne måde kommer det rundt til alle organer og enhver vævsbestanddel. Det når også ud til huden, hår og negle. Efter 45 minutter opnår OPC den højeste koncentration i blodet og virker i 72 timer. Idet OPC både er en fedtopløselig og vandopløselig antioxidant, kan det neutralisere mange forskellige slags radikaler.
OPC virker 40 – 50 gange stærker end vitamin E, 10 gange stærkere end vitamin A og 18 gange stærkere end vitamin C. OPC har en forstærkende virkning: vitamin C bliver op til 10 gange længere aktiv.Produktionen af histamin, (det er betændelsesudløser), bliver indirekte reguleret af OPC. Det er særdeles vigtigt for allergiker,
Hovedbestanddel af vores krop er ved siden af vand frem for alt proteiner. Kollagen er det fremherskende protein og sammen med elastin hovedbestanddelen af bindevævet og blodkar. Et overskud af frie radikaler fører til instabil kollagen og der til følge tynde og revnede blodkar.Der dannes revner i blod- og lymfekar som kun nødtørftigt bliver stoppet med kalkaflejring og fedt. På denne måde starter en betændelsesproces, idet disse steder bliver belejret af bakterier, Specielle forsvarsceller ”æder” ganske vist bakterier og fedtet, men det bliver til betændelse og til nedbrydning af værdifuld kollagen og elastin. En stor mængde frie radikaler bliver uundgåeligt frigjort. Denne proces gentager sig – og det er den frygtede arteriosklerose. Skader på blodkar bliver mere og mere massiv. Dette trækker følgesygdomme med sig, såsom forhøjet blodtryk, hjertestop eller slagtilfælde. I de vestlige industrilande dør i mellemtiden hvert andet menneske af disse sygdomme.
Anderledes end vitamin C binder OPC sig til proteiner, specielt kollagen og elastin, forstærker de to vigtigste struktur- proteiner. Derfra stammer fagudtrykket kollagenvitamin. OPC fordobler modstandsdygtigheden af de fineste blodkar, normaliserer klumpedannelser af blodlegemerne hvorved dens flydeegenskab bliver forbedret. Ligesom vitamin C passerer OPC såvel hjernestammen og rygmarven og beskytter på denne måde vores kostbare nerveceller for beskadigelse af de frie radikaler. Dermed endda for de frygtede alderdomsygdomme, såsom alzheimer, parkinson eller senilitet i al almindelighed. Disse fortrin gør OPC til den mægtigste radikaldræber.
Hvis vi forsørger vores krop med de vigtigste næringsstoffer, såsom OPC og vitamin C, bliver disse fine revner i vores blodkar repareret eller de opstår slet ikke. OPC hjælper med at regulere vores kolesterolspejl i blodet. I kombination med vitamin C aflagrer der sig mindre fedt på indersiden af blodkarrene. Gennem det forbedrede fedtstofveksel bliver der afsondret mere kolesterol.
Den beskyttende virkning af OPC er forbavsende og omfatter næsten alle regioner i vores organisme. Det viser sig at være noget af en ” universal helbredelsesmiddel”, hvis positive virkning tilsyneladende er ubegrænset. Terapeutiske områder er huden, allergier, osteoporose ( styrker kollagenvævet af knogler) og demenslidelser.
ANTI-AGING NEWS 01/2006
Oversat af Michael Dullweber
